Mod lysere tider...

I går blev grillsæsonen skudt i gang her på adressen, og i dag var det tid til frokost i det grønne!
Jeg havde været nede og svømme - og tog lige 10 minutter i bassinet udenfor hvor jeg nød solen, efter jeg havde svømmet mine baner - så da jeg kom hjem havde jeg næsten allerede abstinenser. Derfor måtte vattæppet frem, og frokosten med ud i haven. Det var skøøøøønt! Det var min lur/stegetid i solen bagefter bestemt også - jeg har sågar fået lidt farve på min stakkels vinterblege krop!
Det føles bare så dejligt at det gå mod sommer. Det er ellers ikke noget, jeg plejer at glæde mig synderligt til, men det gør jeg altså i år.
Noget andet jeg må sige føles dejligt, er at jeg har fundet et par bukser frem fra gemmerne, der har ligget gemt væk i et par år... De er 2-3 størrelser mindre end de cowboybukser jeg kæmper med at holde oppe, så de sidder faktisk til! (men de passer!) Det føles rigtigt skønt.
Jeg har ikke udrettet det store i dag, sådan set ud fra det husmoderlige synspunkt, men jeg har nydt livet, så godt jeg kunne. Det skal der også være plads til :)
I morgen vil jeg starte dagen med en svømmetur igen - og denne gang tror jeg, at jeg vil prøve at presse mig selv lidt mere end jeg ellers har gjort.
Hvis nu vejret gentager sig selv i morgen, kunne jeg også godt finde på at tage en lur i haven igen :D
Her til aften stod der Harry Potter på programmet, og min søde mand prøvede virkelig at se den sammen med mig - men trætheden overmandede ham alligevel. Jeg så den hele - og er nu tilbage i Potter-mode og har sådan en lyst til at læse bøgerne igen - og til at se den sidste af filmene! Det bliver dog enormt trist, når den kommer ud - og det hele så ligesom bare er slut! Det er godt nok mange år, man har været inde og ude af det univers - for ikke at tale om antallet timer man har spenderet med næsen i en bog!
Nå, heldigvis er det en serie man aaaaaltid kan genlæse - og det kommer jeg nok også til!

God mad i solen! Rester fra grilleriet i går - dog alt for meget til, at jeg kunne spise det. Bilka hjalp med kartoffelsalaten, der var tilovers... Mærkelige kræ!

Det er ikke let at smile, mens man kniber øjnene sammen mod solen - men jeg er glad!