Om mig

Mit billede
Jeg er en i midten af tyverne, og flyttede for nogle år siden fra Slagelse på Vestsjælland til Sverige, for at være sammen med en dejlig mand! Den 11. juli 2009 blev vi gift - på begge vores forældres bryllupsdag! Jeg elsker at læse, bage og hygge mig med familien - og når jeg tager mig sammen, synes jeg det er sjovt at klippe-klistre.

torsdag den 7. april 2011

Inden sengetid...

Må hellere lige få skrevet et par ord, for at komme ind i rytmen :D

Der blev ikke nogen svømmehal i dag - i stedet fik jeg revet blade i forhaven - så lidt aktivitet var der på programmet. Derudover fik jeg handlet - bl.a. påskeæg (Hello Kitty-påskeæg! Hvem der dog var 4 år igen!) til mandens kusiners 3 piger - vi skal ned og sige hej til dem på lørdag! Og så fik jeg vasket :S 9 maskiner tøj - og jeg tror faktisk jeg nåede til bunds - hvilket man dog ikke kan se nu! (Nu har jeg tilgengæld stuen fyldt med rent tøj, der skal lægges sammen og på plads.)
Åh ja, og så købte jeg noget andet!! En gymnastikpose! Med Hello Kitty på, til mit svømmegrej! DET er kærlighed. Den kommer i brug i morgen, hvor jeg SKAL tidligt op - eller... tidligere end 11 i hvert fald! Jeg har bestemt at jeg skal svømme min. 3 gange om ugen, så det er bare at komme afsted!

Og så fik jeg en mms fra min dejlige lillebror, af den fine madkasse jeg bestilte forleden - som nu bare står og VENTER på mig i Danmark... Jeg glæder mig helt enormt til at få den - og planlægge en mindre dagsrejse, så jeg kan pakke en masse gode ting i den.


(hvis nogle skulle blive ramt af kærlighed ved første blik, som jeg blev, så er det Laptop Lunches fantastiske Bento box! Jeg kunne ikke finde nogle svenske forhandlere, så jeg måtte vende blikket mod Danmark, og fandt den da på Helsebarn.dk)

Med dette smukke billede (Jamen, den ER da fin, ikke??) vil jeg sige godnat - omend lidt sent i forhold til plan "Fra B til A"... Jeg ved ikke om jeg nogensinde kommer videre fra B, men nu vil jeg prøve! At ligge i sengen 01.30 er stadig enormt tidligt i forhold til normalen...

I morgen SKAL jeg i seng INDEN 1....  (Jeg er også for stolt til at indrømme, at grunden til jeg ikke er gået i seng endnu, faktisk er, at jeg kom til at tænde for Big Brother live streamen, og der var noget af et fuldemandsskænderi i gang... Der blev heilet og kastet vin i folks ansigter og hvad ved jeg! BB skuffer aldrig!)

Godnat alle herlige

Ingen kommentarer:

Send en kommentar