Om mig

Mit billede
Jeg er en i midten af tyverne, og flyttede for nogle år siden fra Slagelse på Vestsjælland til Sverige, for at være sammen med en dejlig mand! Den 11. juli 2009 blev vi gift - på begge vores forældres bryllupsdag! Jeg elsker at læse, bage og hygge mig med familien - og når jeg tager mig sammen, synes jeg det er sjovt at klippe-klistre.

mandag den 11. april 2011

Fart over feltet

I dag har jeg fået lavet lidt af hvert! Der er blevet ryddet op i det lille hjem - selvom jeg lige skal nå lidt mere inden jeg går til køjs.
Så skulle Bilka til dyrlægen og have fjernet sting - hvilket gik super.
Jeg har også rumsteret lidt mere rundt i haven, fået pudset vinduer i køkkenet og gjort klar til at plante i "krukker" i morgen. Ikke det store, men lidt hyggelige forårsblomster.
Så har jeg hængt mine "påskeæg"  op i køkkenet - eller der er jo forårsblomster der er på - så de kan sagtens hænge oppe nu! Og så pyntet et påskeris med fjer og små æg, fordi jeg ikke kunne lade være!
En anden der ikke kunne lade være, er Bilka! Hun har her til aften givet det en tur, så der var vand over HELE gulvet i køkkenet... så nu prøver vi med 1/3 fyldt vase i stedet. Der er knopper på grenene, så de må jo gerne springe ud - derfor vandet.

Derudover har jeg været en tur ude på min gamle arbejdsplads - samme job som nu, men forskellen er jo at jeg arbejder hjemmefra nu. Alle var der pga. noget kursus - så jeg fik hilst på hele flokken, det var rigtigt skønt!
Lovede også at holde kontakten i fremtiden :)
På vejen hjem fik jeg handlet, så syns faktisk selv jeg har gjort det meget godt!
Mit mindre stolte øjeblik på dagen var dog, da jeg fejede blade op, og der kom en edderbørge galoperende frem - den var seriøst på størrelse med en pony! den forhindrede mig i at gå ind i 20 min - og jeg er stadig sikker på, at den sidder på lur derude og venter på at springe på mig! Lortekræ!

Nå men det er i grove træk hvad dagen i dag har budt på - i morgen skal jeg svømme og ses med min søde svigerinde tror jeg - og så har jr. en kammerat med hjem fra skole. Nu vil jeg give mig i kast med den sidste oprydning inden sengetid - skal helst tidligt op i morgen.


Det er de her fine æg, jeg har pyntet køkkenet med.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar