Hovsa...

... man skulle tro at mit liv har stået stille i 1½ måned, men det er ikke rigtigt tilfäldet! Närmest tvärt imod!
Der har väret fuld knald på med flytning og bryllupsplanlägning og hvad ved jeg - og kun med få forstyrrende elementer som sövn og arbejde :D

Nu kommer lige en längere berettelse om en af de skönneste og mest hyggelige og afslappende dage jeg länge har haft, for bliver jeg lige nødt til at dele med jer, hvilke fantastiske veninder/familie jeg har! (Skrev dette et par dage efter, for snart en uge siden, men vil alligevel dele det med jer nu!)

Jeg har hele tiden været meget sikker på, at der nok ikke ville blive nogen polterarbend da det er for bøvlet når jeg bor i Sverige - jeg har mange veninder fra forskellige steder der ikke kender hinanden og den slags - og har hele tiden sagt til mig selv og andre at jeg ikke ville blive ked af ikke at have en polterarbend. Dét der med at sælge roser eller kys og danse nøgen gennem Strøget iført Pippi-paryk og bast-skørt, ville jeg blive så ked af og slet ikke finde sjovt... (er ikke så god til offentlig ydmygelse/pinligheder)

Anyhow - jeg må have gjort min mening meget klar - eller bare have nogle HELT fantastiske kvindfolk i omgangskredsen der virkelig kender mig og vil mig alt det bedst, for her er hvad der skete;For en måneds tid siden modtager jeg fra min folkeskoleveninde en e-mail hvori det forlyder at hun holder fødselsdagsbrunch i Valby lørdag den 20. juni kl. 11.00 (cirka her rammer en tanke mig, der forsvinder så hurtigt den kom - GAD VIDE om de kunne finde på...) - den er addressert til flere af hendes nuværende klassekammerater som jeg ikke kender (nå, nej, det var bare mig der blev ramt af et øjebliks sindssyge, de der menensker kender mig jo ikke!)- samt et par enkelte personer fra vores gamle skole - en af de nye klassekammerater svarer så sådan at jeg også får mailen - at hun godt kunne komme, og glæder sig meget!

Jeg aner ikke uråd!

Samme veninde går med liv og sjæl op i brunch-menuen og spørger om og om igen, hvor meget man skal lave af det og det - hvilken marmelade jeg ville vælge, om dit og om dat - jeg svarer og tænker at det da er dejligt at hun kan bruge mine betragtnnger til noget! Hun spørger også om jeg kender nogle gode restauranter i KBH da hendes søster skal ud og spise med nogle venner - og har spurgt hende til råds.. hun sender mig nogle links til dem hun har i tankerne, og beder om min mening...

Jeg aner ikke uråd!

Nu bevæger vi os lidt frem i tiden og flere af mine veninder spørger om jeg dog ikke snart kommer til Danmark igen, da det er længe siden jeg har set dem. Dog har alle frygteligt travlt om søndagn og spørger hvad jeg skal lørdag, og jeg må fortælle dem at jeg skal til denne brunch, hos en jeg ikke har set i et halvt år, men at jeg nok er hjemme ved aftentid -set i bakspejlet har de nok bare tjekket om jeg anede uråd...

Guess what:Jeg har ikke fattet en meter!

I onsdags sidste uge bestilte jeg billet til bussen - mulighederne for ankomst i KBH er 07.30 eller 14.20 - jeg tvivler ikke et sekund, da jeg virkelig glæder mig til at gense min veninde og møde hendes nye klassekammerater - og ikke ønsker at komme når alle andre skal hjem, så jeg booker bus med afgang fra GBG 02.55 natten til lørdag (fik fri fra arbejdet 23.30 fredag(efter 8½time)) - bussen er naturligvis proppet til randen, jeg fryser og er gennemblødt af den regnbyge der hærgede 45min inden bussen kom - og jeg stod udenfor i min sweatshirt og sugede regn som en svamp! Jeg sætter mig på en gangplads (eneste frie sæde i bussen) ved siden af en fremmed kvinde (hvilket besværliggør sovning i bus, da jeg nødigt savler fremmede kvinder på skulderen!) - jeg sidder og nikker lidt og får måske sovet 10x5-10 minutter på turen sydpå! Ankommer til KBH ca. 7.30 og får placeret mig selv på et S-tog mod Valby! (I dette stadie mere død end levende!)Klokken er vel halv ni da vi lander i venindens lejlighed, og jeg følger glad men træt med i køkkenet og beundrer værket - hendes telefon ringer og hun snakker lidt med sin mor, som hun også skal hilse på, og får fortalt hende at jeg lige er kommet - pludselig er samtalen ovre... min veninde storker rundt i værtinde-mode, og jeg siver næsten stående - bider ej heller mærke i, at hun er meget ivrig efter at gå ud med skraldet osv (måske er jeg nu bare blevet paranoid, men sådan er det )
Min dejlige veninde beder mig sødt men bestemt om at hoppe ind i hendes seng og tage en powernap, hun lover at vække mig efter 20 min - min mor ringer og spørger om jeg er kommet godt frem og om jeg dog ikke er træt? Hun er sikker på jeg sagtens kan låne venindens seng et øjeblik...

Jeg er for træt til at ane uråd!

Hun kommer listende ind og vækker mig "klokken er halv elleve" -hovsa, jeg har vidst været helt væk - føler mig dog en smule mere frisk! Jeg hjælper til med at smide maden på bordet, veninden skifter tøj og skal lige ud efter et eller andet... jeg står og halv-sumper i køkkenet... Pludselig går døren og jeg træder frem for at hilse på klassekammeraterne... Og der står min mor! Og moster?!... Min anden folkeskoleveninde! Og min GRANKUSINE! Som bor i Vejle og jeg ikke har set i ÅR og dage!

NU falder 5-øren!

Jeg dasker til min veninde, og siger til hende at hun er dum(på den gode måde), imens jeg begynder at kramme alle og tude... (følelsen kom lige tilbage... Åh hvor var det fedt!)Da første chok har lagt sig synes jeg at jeg kan skimte min fars bil udenfor og min mor beder mig MEGET hysterisk om lige at hente et glas vand til hende... Jeg har jo forstået at der sikkert kommer flere i det, der er dækket bord til flere end vi er - Hvad jeg dog SLET ikke har forventet er, at det er min kommende svigermor og 2 svigerinder der træder ind ad døren! Direkte importeret fra Göteborg... Jeg er imponeret!

Vi sætter os til bords og nyder en FANTASTISK brunch, med oceaner af lækker hjemmelavet mad - tærter, pandekager, æggekage, frugtfad - you name it!Min skønne grandkusine hiver så sin computer frem og viser et diasshow med ting vi har oplevet sammen og billeder af mig igennem mit liv - mens der i baggrunden spilles That's what friends are for... Her er dagens andet store tudeshow... tror endda jeg hulker lidt!Herefter bliver jeg bedt om at skifte min lasede sweatshirt ud med noget pænt tøj min mutti har haft med!Nu skal vi nemlig ud og gå en tur... Vi vandrer rundt i Valbys gader (her bliver jeg iført et "I'm 2 sexy" slips i pink, nok mest for at drille mig lidt og få mig til at frygte dagens videre forløb!) Vi når til en skønhedsklinik, hvor jeg får lov at vælge om jeg vil have en ansigtsbehandling eller ordnet mine negle... Jeg har aldrig nogensinde fået noget af det gjort, men vælger neglene, da det andet er lidt for grænseoverskridende for mig - og jeg desuden gerne vil hædre mig selv da jeg er pensionert neglebider - mine negle fortjener en dag i rampelyset! Så jeg bliver puslet om i en lille time og da jeg er klar, skal vi tilbage til lejligheden!Her venter jordbær og champagne Vi sidder og hyggesnakker lidt, og pludselig skal vi altså gå... Jeg følger trop, og vi går til stationen... her står vi og snakker og venter på et unavngivent tog, da jeg ser ned ad perronen og pludselig får øje på min anden enormt gode veninde - først indser jeg ikke at det er hende - står bare og glor og tænker vel et eller andet sted, at det hele virker som en meget mærkelig drøm!
Da min normale (dog stadig trætte og nedsatte mentale funktion) vender tilbage, får jeg også givet hende en stor krammer Så stiger vi på toget mod KBH H, og min Strøg-paranoia spøger lidt i baghovedet - men er kun omgivet af folk jeg har stor tillid til, så jeg skubber den væk igen! Da vi kommer frem, går vi imod Tivoli - og her bliver jeg ledt til Glassalen hvor vi skal se Varieté!Jeg er meget spændt da jeg aldrig har set sådan noget før - det er med Peter Frödin, Søren Østergaard og Kirsten Lehfeldt, og viser sig at være hylende morsomt! Havde SÅ ondt i kæberne bagefter, fordi jeg havde grinet så meget! Tårene trillede endnu engang Efter en vellykket og vildt sjov forestilling, går vi udenfor og snakker lidt - her dukker endnu en af mine fantastiske veninder op, og følelsen af en rar men underlig drøm kommer tilbage!

Jeg er nu helt varm af glæde indeni, det nærmest bobler af lykke! Tænk at være velsignet med sådan en omgangkreds! Jeg er ved at tude igen - bare ved tanken! Vi går lidt rundt i den skønne park, og ender så på - ja, netop! Den restaurant min veninde og jeg havde snakket om for en måneds tid siden, hvor "hendes søster" skulle ind! Wagamama er et helt fantastisk sted! God service, lækker mad og HYSTERISK store portioner! Det var SÅ hyggeligt at sidde der med hele denne brogede flok! MIN brogede flok af dejlige kvinder, der repræsenterer hver sin del af mig - hver sin periode i mit liv. Her sad vi samlede - lidt "The last supper"-agtigt (bortset fra vi ikke har nogen Judas i gruppen - og jeg skal ikke korsfæstes, men giftes! Anyway - i fatter nok hvad jeg mener )Herefter gik vi rundt i haven et par timer, jeg fik is og rutchebanetur - men bedst af alt - jeg fik en ballon! Min helt egen lyserøde heliumballon med Barbie på! Hun hænger på en stol nu, og skal med mig hjem i morgen på toget! Da vi skulle hjem, var jeg SÅ træt - men også helt utroligt glad! Jeg er så lykkelig over at kende de mennesker jeg gør og have den familie+svigerfamilie jeg har!

Dagen var HELT perfekt, og jeg kan slet ikke komme mig over hvor meget de havde gjort ud af... ja... alt! Jeg kunne ikke have gjort det bedre selv, og det var alt jeg kunne ønske mig og drømme om!Jeg er virkelig ked af at indlægget blev så langt, men hvordan kan man vrage dele af dagen når nu det hele var så dejligt?! Håber nogle har orket at læse hertil, og kan føle bare en lille smule af den varme og glæde jeg gør, over den slags handlinger og indsatser der er så... helt igennem U-egoistiske og gennemtænkte!