Om mig

Mit billede
Jeg er en i midten af tyverne, og flyttede for nogle år siden fra Slagelse på Vestsjælland til Sverige, for at være sammen med en dejlig mand! Den 11. juli 2009 blev vi gift - på begge vores forældres bryllupsdag! Jeg elsker at læse, bage og hygge mig med familien - og når jeg tager mig sammen, synes jeg det er sjovt at klippe-klistre.

torsdag den 28. april 2011

Baby, I was Born This Way...

Så kom onsdagen. Vejret har ikke været så suverænt i dag - dog har det stadig været ok varmt og tørt, men der var mange skyer.
Derfor var det heller ikke helt så trist at skule være huslig i dag. Jeg fik startet dagen med en god svømmetur - og der var meget få andre mennesker, lige som jeg bedst kan lide det!
Da jeg kom hjem var det tid til at vaske (MEGET!) tøj! Heldigvis var der to tider i træk, som var fri, så jeg kunne tage det stille og roligt! Jeg fik i mellemtiden set de to afsnit af Glee, som jeg var kommet bagud. Jeg eeeeeeelsker altså den serie. Deres temaer og budskaber er altid så stærke og gode, og det er rigtigt fedt, når et helt (ekstra langt!) afsnit kan handle om, at man skal elske de små særheder og forskelligheder ved andre - men først og fremmest ved sig selv! Og den store finale med Born this way, hvor hver især har en t-shirt på med deres egne største brister skrevet - åh, man bliver jo helt rørt!

Til aften grillede vi - Samuel havde bestilt spareribs, så sådan blev det. Det smagte rigtigt godt, men det var svært at tygge kødet helt fint, så det rumsterede en del da det nåede maven.
Og så blev det dagen, hvor vi gav efter! Junior har nu fået en facebook-konto. Den er overvåget af os, og sat til at være så lukket for "ikke-venner" som den kan, og så må vi se, om det kan fungere! Da han gik i seng, hørte jeg ham sige til Daniel "Altså, i dag gik mit største ønske i opfyldelse! Jeg fik Facebook!"
Jaja, man er vel ikke barn af 2000-tallet for ingenting ;)

Nu er det blevet sengetid igen, for en halvgammel kone på 24 år og 11 måneder! Hvis jeg vågner frisk og frejdig i morgen, kan det være at jeg snupper en ekstra svømmetur, meeeeeen det kan jo også være at det bliver en slapper-torsdag! Vi får se :)

Dagens soundtrack har været. fra Glee, sæson 1, da sæson 2-hitsne ikke er til at opdrive her til lands! Men når jeg ikke har været bænket foran afsnittene, har jeg rendt rundt med mine fiiine lilla hovedtelefoner og mimet med på alle sangene :D Det ER bare sjovere at ordne vasketøj med "Don't stop believin'" og "Jessie's girl" i ørerne!

Har jeg forresten præsenteret mine hovedtelefoner før? ellers får I dem her;
Plattan hedder de, og kommer fra Urbanears (http://www.urbanears.com/) - er de ikke fiiiine?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar