Om mig

Mit billede
Jeg er en i midten af tyverne, og flyttede for nogle år siden fra Slagelse på Vestsjælland til Sverige, for at være sammen med en dejlig mand! Den 11. juli 2009 blev vi gift - på begge vores forældres bryllupsdag! Jeg elsker at læse, bage og hygge mig med familien - og når jeg tager mig sammen, synes jeg det er sjovt at klippe-klistre.

mandag den 14. september 2009

Forfulgt af uheld...



eller bare almindeligt klodset?! Jeg ved det ikke, men anstrengende er det.




Der er flere ting der sådan falder sammen så humöret er ikke helt på toppen, men det mest belastende er nok mine telefoner. Ja, det er meningen det skal stå i flertal, og her kommer forklaringen: Jeg har jo i snart en del år, haft mobiltelefon. Det er sådan set gået meget godt, og jeg synes ikke jeg sådan skifter bare for at skifte - lidt ligesom med en ny pung og en ny kalender og den type af personlige ting - man föler man har et halvt liv eller en hel omgangskreds i den, og man föler sig handicappet uden.


Det jeg vil frem til er, at jeg for det meste har "slidt" mine telefoner, og först skiftet dem ud, når de har fået store problemer (slukket sig selv, "frosset" osv.) men nu har jeg sörme også prövet at drukne en telefon!




Vi var til fest i lördags, og de fleste af os fik törsten stillet - sådan godt og vel! Nå men som bekendt bliver det lidt slapt med motorikken, som aftenen skrider frem - og jeg kan så kun anbefale at man IKKE placerer sin telefon på kanten af håndvasken mens man vasker händer, for den KUNNE jo af mystiske årsager, ploppe ned i vasken mens vandet fosser ned over den!




Den vil nu ikke tände eller reagere på opladeren, så jeg har erkendt at det er ude af minde händer - og har i dag afleveret den i den lokale 3-butik, der skal underskrive en dödsattest på den. HELDIGVIS kender jeg mig selv og min sommetider svigtende motorik og elegance, så jeg har tegnet en ekstra forsikring på min elskede telefon. Nu er der ikke andet at göre end at vente på at forsikringen siger god for min forklaring af skaden og at de på värkstedet konkluderer at den er druknet - så kan jeg få en ny telefon. Den eneste ulempe ved den type telefon er, at alt mit private hallöj - musik, billeder, videoer osv. osv. ligger på selve telefonen. Der er ikke noget kort man kan tage ud - og derfor går det tabt! Heldigvis er jeg klog af skade, efter et par chrasede computere, og har lärt at lave backup (minder mig om at det fra telefonen der ligger på denne pc, også skal back-uppes!!!) så stort set alle billeder har jeg her.




Det er jo altsammen enormt trist - men faktisk er det ikke det värste!




Jeg har som erstatning for min elskede N95 fundet en noget äldre svend frem (Nokia 6280) - den har haft det med at slukke selv og desuden slette alt man har skrevet i en sms inden man får sendt - derudover har den yderligere et par småskavanker, men den fungerede!


Der var et par musiknumre på, som jeg hyggede mig med, mens jeg lavede mad (boller i karry for den nysgerrige).


Jeg kogte selv bollerne og häldte vandet op i en kande, så jeg kunne bruge det til sovsen. Jeg dröner magarine i gryden og skal så tage karryen frem fra krydderiskabet over emhätten... Telefonen er lydmässigt strategisk placeret på selv samme emhätte - og jeg välger at overse denne detalje da jeg flår skabet op... Allerede da jeg gör dette, indser jeg konsekvensen, men kan ikke nå at göre noget (andet end at skrige en pokkers masse grimme ord) og se det ske!


Som i slowmotion ser jeg telefonen glide ud over kanten på emhätten og styrte ned i kanden med för omtalte bollevand!!!


Jeg indser hurtigt at det ville väre dumt at stikke hånden ned i en kande med vand der lige har kogt, og sikkert er på den fäle side af 70 grader, så jeg skyder mig at tömme indholdet (suppe de Nokia) ud i vasken!


Jeg törrer den af så meget jeg kan, svinger den rundt for at slynge så meget väske som muligt ud af den, men lige meget hjälper det. Endnu et drukneoffer i min varetägt! 2 telefoner på 3 dage! Det er simpelthen utroligt og dumt! Utroligt dumt endda...


Jeg har nu ladet den ligge lidt, og når jeg sätter batteriet i, begynder blitz-lampen ved kameraet at lyse... Jeg kunne väre optimistisk og se det som et godt tegn, men tror det lönner sig mest at väre realistisk og se at det nok bare er en sidste krampeträkning forsi skidtet er kortsluttet...




Nå, nok om mit jammer - jeg er i hvert fald telefonlös til jeg hörer noget fra 3, hvilket forhåbentlig blive de der "par dage" frem for de "op til et par uger" det kan tage at få en dödserkläring på en druknet telefon. Selv hvis vi har flere telefoner i gemmerne der stadig vile kunne bruges, så magter jeg det bare ikke! Det skulle jo ikke undre nogen hvis et vandrör sprand og overfaldt mig, eller der pludselig kom et skybrud på vej ud til bilen eller noget andet idiotisk, så jeg kunne få taget livet af endnu én...




Nej, jeg må gå tilbage til stenalderen et par dage, og håbe på at al denne elendighed bliver afsluttet med en stor fanfare og en spritny telefon til mig!




R.I.P