Om mig

Mit billede
Jeg er en i midten af tyverne, og flyttede for nogle år siden fra Slagelse på Vestsjælland til Sverige, for at være sammen med en dejlig mand! Den 11. juli 2009 blev vi gift - på begge vores forældres bryllupsdag! Jeg elsker at læse, bage og hygge mig med familien - og når jeg tager mig sammen, synes jeg det er sjovt at klippe-klistre.

søndag den 1. november 2009

BOOH!

Halloween-traditionen er ved at få godt fast i vores del af verdenen, og ikke mindst her i det svenske. Da vi har udsat juniors födselsdagsfest gang på gang på grund af dette turbulente år, og nabodrengen/klassekammeraten også lige har haft födselsdag, kunne det ikke blive andet end en fälles halloween-fest!
Jeg har ikke tidligere väret specielt begejstret for fänomenet, men da det lader til, at det er kommet for at blive, må jeg jo bukke mig i stövet og tilstå at det faktisk kan väre ret så (u)hyggeligt!
Fake spindelväv er ok - ligeledes legetöjsedderkopper, så länge de ikke er alt for naturtro!
Det bedste er dog gräskar-lanternerne og alle godterne man kan lave...




Her er et udvalg af, hvad vi havde på menuen til Halloween-party i fredags.

Först var der de indbagte afhuggede fingre... selvfölgelig marienede i eget blod ;)




Derefter stod den på klamme kager og spooky cookies :D



Som snack var der mumie-händer...




Ungerne kom klokken 18 og var virkelig klädt på til anledningen! Der var vampyrer, hekse, djävle, skeletter og andre skumle gespenster...

der blev danset stopdans og limbo og drukket en masse läkker nytappet skummende blod med zombie-isterninger.



mandag den 14. september 2009

Forfulgt af uheld...



eller bare almindeligt klodset?! Jeg ved det ikke, men anstrengende er det.




Der er flere ting der sådan falder sammen så humöret er ikke helt på toppen, men det mest belastende er nok mine telefoner. Ja, det er meningen det skal stå i flertal, og her kommer forklaringen: Jeg har jo i snart en del år, haft mobiltelefon. Det er sådan set gået meget godt, og jeg synes ikke jeg sådan skifter bare for at skifte - lidt ligesom med en ny pung og en ny kalender og den type af personlige ting - man föler man har et halvt liv eller en hel omgangskreds i den, og man föler sig handicappet uden.


Det jeg vil frem til er, at jeg for det meste har "slidt" mine telefoner, og först skiftet dem ud, når de har fået store problemer (slukket sig selv, "frosset" osv.) men nu har jeg sörme også prövet at drukne en telefon!




Vi var til fest i lördags, og de fleste af os fik törsten stillet - sådan godt og vel! Nå men som bekendt bliver det lidt slapt med motorikken, som aftenen skrider frem - og jeg kan så kun anbefale at man IKKE placerer sin telefon på kanten af håndvasken mens man vasker händer, for den KUNNE jo af mystiske årsager, ploppe ned i vasken mens vandet fosser ned over den!




Den vil nu ikke tände eller reagere på opladeren, så jeg har erkendt at det er ude af minde händer - og har i dag afleveret den i den lokale 3-butik, der skal underskrive en dödsattest på den. HELDIGVIS kender jeg mig selv og min sommetider svigtende motorik og elegance, så jeg har tegnet en ekstra forsikring på min elskede telefon. Nu er der ikke andet at göre end at vente på at forsikringen siger god for min forklaring af skaden og at de på värkstedet konkluderer at den er druknet - så kan jeg få en ny telefon. Den eneste ulempe ved den type telefon er, at alt mit private hallöj - musik, billeder, videoer osv. osv. ligger på selve telefonen. Der er ikke noget kort man kan tage ud - og derfor går det tabt! Heldigvis er jeg klog af skade, efter et par chrasede computere, og har lärt at lave backup (minder mig om at det fra telefonen der ligger på denne pc, også skal back-uppes!!!) så stort set alle billeder har jeg her.




Det er jo altsammen enormt trist - men faktisk er det ikke det värste!




Jeg har som erstatning for min elskede N95 fundet en noget äldre svend frem (Nokia 6280) - den har haft det med at slukke selv og desuden slette alt man har skrevet i en sms inden man får sendt - derudover har den yderligere et par småskavanker, men den fungerede!


Der var et par musiknumre på, som jeg hyggede mig med, mens jeg lavede mad (boller i karry for den nysgerrige).


Jeg kogte selv bollerne og häldte vandet op i en kande, så jeg kunne bruge det til sovsen. Jeg dröner magarine i gryden og skal så tage karryen frem fra krydderiskabet over emhätten... Telefonen er lydmässigt strategisk placeret på selv samme emhätte - og jeg välger at overse denne detalje da jeg flår skabet op... Allerede da jeg gör dette, indser jeg konsekvensen, men kan ikke nå at göre noget (andet end at skrige en pokkers masse grimme ord) og se det ske!


Som i slowmotion ser jeg telefonen glide ud over kanten på emhätten og styrte ned i kanden med för omtalte bollevand!!!


Jeg indser hurtigt at det ville väre dumt at stikke hånden ned i en kande med vand der lige har kogt, og sikkert er på den fäle side af 70 grader, så jeg skyder mig at tömme indholdet (suppe de Nokia) ud i vasken!


Jeg törrer den af så meget jeg kan, svinger den rundt for at slynge så meget väske som muligt ud af den, men lige meget hjälper det. Endnu et drukneoffer i min varetägt! 2 telefoner på 3 dage! Det er simpelthen utroligt og dumt! Utroligt dumt endda...


Jeg har nu ladet den ligge lidt, og når jeg sätter batteriet i, begynder blitz-lampen ved kameraet at lyse... Jeg kunne väre optimistisk og se det som et godt tegn, men tror det lönner sig mest at väre realistisk og se at det nok bare er en sidste krampeträkning forsi skidtet er kortsluttet...




Nå, nok om mit jammer - jeg er i hvert fald telefonlös til jeg hörer noget fra 3, hvilket forhåbentlig blive de der "par dage" frem for de "op til et par uger" det kan tage at få en dödserkläring på en druknet telefon. Selv hvis vi har flere telefoner i gemmerne der stadig vile kunne bruges, så magter jeg det bare ikke! Det skulle jo ikke undre nogen hvis et vandrör sprand og overfaldt mig, eller der pludselig kom et skybrud på vej ud til bilen eller noget andet idiotisk, så jeg kunne få taget livet af endnu én...




Nej, jeg må gå tilbage til stenalderen et par dage, og håbe på at al denne elendighed bliver afsluttet med en stor fanfare og en spritny telefon til mig!




R.I.P




lørdag den 15. august 2009

Hektisk sommer!

Så forsömte jeg skriveriet igen! Men det er ikke let, at väre alle steder på én gang!
Siden sidst har vi haft bryllup, og det har jo taget en del tid og anstrengelser - men det var det hele värd!
Hvert sekund og hver en krone vi har brugt på det, var det värd - og mere til! Man går jo rundt med sine prinsessedrömme og forestilligner i hovedet - og at se alt det blive til virkelighed og mere til, det er helt ubeskriveligt.
Dagen var perfekt, folk var glade, maden var god og alt klappede! Bordene blev så fantastisk flotte. Töjet, håret og krigsmalingen blev bedre end jeg kunne have drömt om, og min dejlige mand viste sig fra sin allermest fölsomme side... Jeg kunne skrive i timevis om den dejlige dag, men jeg tror hellere bare jeg vil smide en lille video med de billeder vores dejlige fotograf Solveig tog http://www.solveigholstein.se/ hvis I klikker jer ind på hendes blog, kan I se flere af de fantastiske billeder hun har taget!



Nu skal jeg snart igang med takkekortene, for der er virkelig mange mennesker der skal have en stor tak - så mange der hjalp med at göre dagen til lige dét, vi begge havde drömt om!

Udover bryllup har sommeren bestået af flytningen og en masse job... Nogen decideret sommerferie er det ikke blevet til, så vi må tage revance senere!

Nåja, og så var jeg til lägen den anden dag fordi jeg ahr haft et lidt suspekt udslet på den ene side af kroppen. Troede först det var en myg der havde forlystet sig der, men det forsvandt bare ikke og da det gik fra at klö til at svide og göre ondt og jeg desuden fik ondt i hele underdelen af ryggen, bad Daniel mig om at gå til lägen, og det var nok ikke så dumt endda...
Nu er jeg på penicillin, da hun(lägen) kunne konstatere at det er en täge/flåt der har taget en bid af mig, og i farten smittet mig med borreliose...
Nu er det så bare at tage de piller og håbe på det går väk (og ikke kommer tilbage), så ikke man endner som nogle af de skräkhistorier man har hört om i forbindelse med det skidt...
Indtil videre virker det som om det röde er på vej retur (selvom det nu klör igen :S ) og ryggen har det også lidt bedre... vi må se hvad tiden bringer :)

På snarligt genskriv/läs

Fru Månsson den 3. :)

søndag den 28. juni 2009

Hovsa...

... man skulle tro at mit liv har stået stille i 1½ måned, men det er ikke rigtigt tilfäldet! Närmest tvärt imod!
Der har väret fuld knald på med flytning og bryllupsplanlägning og hvad ved jeg - og kun med få forstyrrende elementer som sövn og arbejde :D

Nu kommer lige en längere berettelse om en af de skönneste og mest hyggelige og afslappende dage jeg länge har haft, for bliver jeg lige nødt til at dele med jer, hvilke fantastiske veninder/familie jeg har! (Skrev dette et par dage efter, for snart en uge siden, men vil alligevel dele det med jer nu!)

Jeg har hele tiden været meget sikker på, at der nok ikke ville blive nogen polterarbend da det er for bøvlet når jeg bor i Sverige - jeg har mange veninder fra forskellige steder der ikke kender hinanden og den slags - og har hele tiden sagt til mig selv og andre at jeg ikke ville blive ked af ikke at have en polterarbend. Dét der med at sælge roser eller kys og danse nøgen gennem Strøget iført Pippi-paryk og bast-skørt, ville jeg blive så ked af og slet ikke finde sjovt... (er ikke så god til offentlig ydmygelse/pinligheder)

Anyhow - jeg må have gjort min mening meget klar - eller bare have nogle HELT fantastiske kvindfolk i omgangskredsen der virkelig kender mig og vil mig alt det bedst, for her er hvad der skete;For en måneds tid siden modtager jeg fra min folkeskoleveninde en e-mail hvori det forlyder at hun holder fødselsdagsbrunch i Valby lørdag den 20. juni kl. 11.00 (cirka her rammer en tanke mig, der forsvinder så hurtigt den kom - GAD VIDE om de kunne finde på...) - den er addressert til flere af hendes nuværende klassekammerater som jeg ikke kender (nå, nej, det var bare mig der blev ramt af et øjebliks sindssyge, de der menensker kender mig jo ikke!)- samt et par enkelte personer fra vores gamle skole - en af de nye klassekammerater svarer så sådan at jeg også får mailen - at hun godt kunne komme, og glæder sig meget!

Jeg aner ikke uråd!

Samme veninde går med liv og sjæl op i brunch-menuen og spørger om og om igen, hvor meget man skal lave af det og det - hvilken marmelade jeg ville vælge, om dit og om dat - jeg svarer og tænker at det da er dejligt at hun kan bruge mine betragtnnger til noget! Hun spørger også om jeg kender nogle gode restauranter i KBH da hendes søster skal ud og spise med nogle venner - og har spurgt hende til råds.. hun sender mig nogle links til dem hun har i tankerne, og beder om min mening...

Jeg aner ikke uråd!

Nu bevæger vi os lidt frem i tiden og flere af mine veninder spørger om jeg dog ikke snart kommer til Danmark igen, da det er længe siden jeg har set dem. Dog har alle frygteligt travlt om søndagn og spørger hvad jeg skal lørdag, og jeg må fortælle dem at jeg skal til denne brunch, hos en jeg ikke har set i et halvt år, men at jeg nok er hjemme ved aftentid -set i bakspejlet har de nok bare tjekket om jeg anede uråd...

Guess what:Jeg har ikke fattet en meter!

I onsdags sidste uge bestilte jeg billet til bussen - mulighederne for ankomst i KBH er 07.30 eller 14.20 - jeg tvivler ikke et sekund, da jeg virkelig glæder mig til at gense min veninde og møde hendes nye klassekammerater - og ikke ønsker at komme når alle andre skal hjem, så jeg booker bus med afgang fra GBG 02.55 natten til lørdag (fik fri fra arbejdet 23.30 fredag(efter 8½time)) - bussen er naturligvis proppet til randen, jeg fryser og er gennemblødt af den regnbyge der hærgede 45min inden bussen kom - og jeg stod udenfor i min sweatshirt og sugede regn som en svamp! Jeg sætter mig på en gangplads (eneste frie sæde i bussen) ved siden af en fremmed kvinde (hvilket besværliggør sovning i bus, da jeg nødigt savler fremmede kvinder på skulderen!) - jeg sidder og nikker lidt og får måske sovet 10x5-10 minutter på turen sydpå! Ankommer til KBH ca. 7.30 og får placeret mig selv på et S-tog mod Valby! (I dette stadie mere død end levende!)Klokken er vel halv ni da vi lander i venindens lejlighed, og jeg følger glad men træt med i køkkenet og beundrer værket - hendes telefon ringer og hun snakker lidt med sin mor, som hun også skal hilse på, og får fortalt hende at jeg lige er kommet - pludselig er samtalen ovre... min veninde storker rundt i værtinde-mode, og jeg siver næsten stående - bider ej heller mærke i, at hun er meget ivrig efter at gå ud med skraldet osv (måske er jeg nu bare blevet paranoid, men sådan er det )
Min dejlige veninde beder mig sødt men bestemt om at hoppe ind i hendes seng og tage en powernap, hun lover at vække mig efter 20 min - min mor ringer og spørger om jeg er kommet godt frem og om jeg dog ikke er træt? Hun er sikker på jeg sagtens kan låne venindens seng et øjeblik...

Jeg er for træt til at ane uråd!

Hun kommer listende ind og vækker mig "klokken er halv elleve" -hovsa, jeg har vidst været helt væk - føler mig dog en smule mere frisk! Jeg hjælper til med at smide maden på bordet, veninden skifter tøj og skal lige ud efter et eller andet... jeg står og halv-sumper i køkkenet... Pludselig går døren og jeg træder frem for at hilse på klassekammeraterne... Og der står min mor! Og moster?!... Min anden folkeskoleveninde! Og min GRANKUSINE! Som bor i Vejle og jeg ikke har set i ÅR og dage!

NU falder 5-øren!

Jeg dasker til min veninde, og siger til hende at hun er dum(på den gode måde), imens jeg begynder at kramme alle og tude... (følelsen kom lige tilbage... Åh hvor var det fedt!)Da første chok har lagt sig synes jeg at jeg kan skimte min fars bil udenfor og min mor beder mig MEGET hysterisk om lige at hente et glas vand til hende... Jeg har jo forstået at der sikkert kommer flere i det, der er dækket bord til flere end vi er - Hvad jeg dog SLET ikke har forventet er, at det er min kommende svigermor og 2 svigerinder der træder ind ad døren! Direkte importeret fra Göteborg... Jeg er imponeret!

Vi sætter os til bords og nyder en FANTASTISK brunch, med oceaner af lækker hjemmelavet mad - tærter, pandekager, æggekage, frugtfad - you name it!Min skønne grandkusine hiver så sin computer frem og viser et diasshow med ting vi har oplevet sammen og billeder af mig igennem mit liv - mens der i baggrunden spilles That's what friends are for... Her er dagens andet store tudeshow... tror endda jeg hulker lidt!Herefter bliver jeg bedt om at skifte min lasede sweatshirt ud med noget pænt tøj min mutti har haft med!Nu skal vi nemlig ud og gå en tur... Vi vandrer rundt i Valbys gader (her bliver jeg iført et "I'm 2 sexy" slips i pink, nok mest for at drille mig lidt og få mig til at frygte dagens videre forløb!) Vi når til en skønhedsklinik, hvor jeg får lov at vælge om jeg vil have en ansigtsbehandling eller ordnet mine negle... Jeg har aldrig nogensinde fået noget af det gjort, men vælger neglene, da det andet er lidt for grænseoverskridende for mig - og jeg desuden gerne vil hædre mig selv da jeg er pensionert neglebider - mine negle fortjener en dag i rampelyset! Så jeg bliver puslet om i en lille time og da jeg er klar, skal vi tilbage til lejligheden!Her venter jordbær og champagne Vi sidder og hyggesnakker lidt, og pludselig skal vi altså gå... Jeg følger trop, og vi går til stationen... her står vi og snakker og venter på et unavngivent tog, da jeg ser ned ad perronen og pludselig får øje på min anden enormt gode veninde - først indser jeg ikke at det er hende - står bare og glor og tænker vel et eller andet sted, at det hele virker som en meget mærkelig drøm!
Da min normale (dog stadig trætte og nedsatte mentale funktion) vender tilbage, får jeg også givet hende en stor krammer Så stiger vi på toget mod KBH H, og min Strøg-paranoia spøger lidt i baghovedet - men er kun omgivet af folk jeg har stor tillid til, så jeg skubber den væk igen! Da vi kommer frem, går vi imod Tivoli - og her bliver jeg ledt til Glassalen hvor vi skal se Varieté!Jeg er meget spændt da jeg aldrig har set sådan noget før - det er med Peter Frödin, Søren Østergaard og Kirsten Lehfeldt, og viser sig at være hylende morsomt! Havde SÅ ondt i kæberne bagefter, fordi jeg havde grinet så meget! Tårene trillede endnu engang Efter en vellykket og vildt sjov forestilling, går vi udenfor og snakker lidt - her dukker endnu en af mine fantastiske veninder op, og følelsen af en rar men underlig drøm kommer tilbage!

Jeg er nu helt varm af glæde indeni, det nærmest bobler af lykke! Tænk at være velsignet med sådan en omgangkreds! Jeg er ved at tude igen - bare ved tanken! Vi går lidt rundt i den skønne park, og ender så på - ja, netop! Den restaurant min veninde og jeg havde snakket om for en måneds tid siden, hvor "hendes søster" skulle ind! Wagamama er et helt fantastisk sted! God service, lækker mad og HYSTERISK store portioner! Det var SÅ hyggeligt at sidde der med hele denne brogede flok! MIN brogede flok af dejlige kvinder, der repræsenterer hver sin del af mig - hver sin periode i mit liv. Her sad vi samlede - lidt "The last supper"-agtigt (bortset fra vi ikke har nogen Judas i gruppen - og jeg skal ikke korsfæstes, men giftes! Anyway - i fatter nok hvad jeg mener )Herefter gik vi rundt i haven et par timer, jeg fik is og rutchebanetur - men bedst af alt - jeg fik en ballon! Min helt egen lyserøde heliumballon med Barbie på! Hun hænger på en stol nu, og skal med mig hjem i morgen på toget! Da vi skulle hjem, var jeg SÅ træt - men også helt utroligt glad! Jeg er så lykkelig over at kende de mennesker jeg gør og have den familie+svigerfamilie jeg har!

Dagen var HELT perfekt, og jeg kan slet ikke komme mig over hvor meget de havde gjort ud af... ja... alt! Jeg kunne ikke have gjort det bedre selv, og det var alt jeg kunne ønske mig og drømme om!Jeg er virkelig ked af at indlægget blev så langt, men hvordan kan man vrage dele af dagen når nu det hele var så dejligt?! Håber nogle har orket at læse hertil, og kan føle bare en lille smule af den varme og glæde jeg gør, over den slags handlinger og indsatser der er så... helt igennem U-egoistiske og gennemtænkte!

tirsdag den 5. maj 2009

Har netop höstet min förste födselsdagsgave!

Humøret: Godt :)
Lyden: Computeren der står og brummer lystigt!
Vejret: Sol, lidt skyer og en del vind - godt som afveksling!


Siden sidst er der sket lidt;
Min käre far havde födselsdag i lördags - og det blev fejret med hele familien, vennerne og god mad! Det var enormt hyggeligt og dejligt at se alle!
Vejret var upåklageligt og alle var glade! Kan man önske sig noget mere?!

Jeg måtte dog en tur med min käre lillebror til lägevagten, da han havde ondt i sit öre... Vi ventede ca. 1½ time, og heldigvis var det det värd! Lägen fik fjernet noget betändelse der var og vi fik nogle dråber der skal få resten til at gå väk!

Far blev glad for sin gave! Eller for dem allesammen - men havde väret enormt spändt på, hvad han ville sige til fuglehuset vi havde köbt!

Det faldt i god jord, og han synes også det er lidt sjovt, at jeg har malet hoveddören blå i stedet for grön, så det matcher sommerhuset :)
Gläder mig til at se når det er blevet stillet op! Han fik også en masse andre fine ting - en gammeldags vandpumpe til haven, blomster, gavekort, Metallica dvder og et nyt digitalkamera - og en masse andet jeg ikke lige kan huske! Han var i hvert fald rigtigt glad...


Sangen fra mor var også rigtigt god - jeg fik taget mig sammen og sagt et par ord, og det er jeg super glad for nu, selvom jeg var meget nervös!
Der var også tale og "events" fra Team Helle (som altid!! :D) Super kreativt og enormt sjovt med Metallica og törresnor med penge og hvad ved jeg!


Vi festede og hyggede os til klokken var over 3, (jeg skulle arbejde fra kl. 8 - heldigvis fra mobilen) men puha...

Klokken 10 näste morgen mödtes vi igen og spiste morgenmad sammen, alle danskerne - det var en rigtigt god afslutning på en perfekt weekend.


Inden vi körte mod Lerum igen, overraskede min dejlige mor mig med en födselsdagsgave för tid - en af hendes kunder, har en fantastisk hobby - hun laver "oldemortäpper" og det mor havde "på pröve" for at se hvordan farverne var i sommerhuset, forelskede jeg mig i på stedet!




Mormor, farmor og de gamle+Casper, havde så bestemt sig for at give mig det! Åh hvor blev jeg glad - kneb en lille tåre af betagelse over det smukke smukke täppe!
Det skal väre katte- og krummefrit - og skal väre mit helt eget "läsetäppe" i den nye lejlighed tror jeg!


Bliver altså NÖDT til at vise jer et billede af det!!
Jeg er forelsket :)







onsdag den 29. april 2009

Bakerwoman is baking bread!

Humøret:Dejligt, afslappet...
Lyden: DRs danske pop-netradiokanal ♥
Vejret: Solen tror det er højsommer, der er ikke mange skyer, næsten ingen vind, og tempen er omkring 25grader! Det er livet!
I dag har det været store bolledag!
Er ved at forberede det jeg har lovet mutti at hjælpe med til fødselsdagen på lørdag - så har bagt over 70 boller i dag - i morgen står den på muffins i alle afskygninger!
I dag blev også dagen hvor parasollen kom frem fra gemmerne! At tænke sig! Det er sgu blevet sommer! Sådan en dag som i dag, er lige sommer efter min smag! Let let vind, lidt småt med skyer og ikke over 25 grader! alle ungerne render også rundt og leger i korte ærmer og bukser... Det er til at blive helt glad af at se på. Desuden har jeg hele dagen hørt på dansk musik, det holder også humøret oppe...
Når jeg sidder herud, kan jeg se ned på vores nye lejlighed - ÅH hvis vi bare snart kunne få skrevet under på den og få en dato, så vi har noget at arbejde hen imod! Kunne være helt vildt fedt, hvis de flytter ud inden den 1. juli, også fordi der er nogle ting vi gerne vil have gjort derinde! (slebet gulvet i stuen, malet hist og her osv.)
Hahaha... "bakerman is baking bread" på radioen! Dagens overskrift :D
Må nok hellere komme igang med lidt huslige gøremål inden manden kommer hjem! Ha' det så godt og nyd vejret, de positive tanker og hinanden!

søndag den 26. april 2009

Tiden sig närmer...

Så, 10. dag på arbejde - er mere död end levende - muligvis fordi jeg var oppe inden 8! Puha!
Nå, men i min sögen på overspringshandlinger faldt jeg over denne side, hvor jeg kan holde styr på hvor mange dage med panik jeg har tilbage inden den store dag!

http://www.timeanddate.com/counters/fullscreen.html?mode=m&year=2009&month=7&day=11&hour=15&min=00&sec=00&p0=291

Nåh ja, til dem der skulle have lyst, har jeg også fundet en "rundtur" i vores kirke. Synes den er enormt fin - en del anderledes fra de danske kirker jeg har väret i, men bestemt meget charmerende og tiltalende, synes jeg.

http://www.lerumsforsamling.se/VR-Flash/lerum/index.html

Og nu vi er ved kirken... lidt tanker...
Tanker om livet efter döden - selvom jeg hverken er filosof eller über kristen, har jeg et behov for at tänke - og tro på at der er "noget" når vi ikke längere fysisk er her! I går var skräkkelig at komme igennem, da det var den förste födselsdag min morfar ikke havde! Tänkte på ham hele dagen - og er min mor evigt taknemmelig for at hun körte på kirkegården med en födselsdagsbuket fra mig! Håber han, der hvor han er nu, ved og kan märke og se at vi tänker meget på ham og at han stadig fylder enormt meget hernede.
Er ikke sikker på at min morfar er den store blogläser - men i tilfälde af at holder öje med os hernede, vil jeg bare sige tillykke med födselsdagen - du blev mindet af os alle sammen! Vi savner dig!

torsdag den 23. april 2009

NY LEJLIGHED! HURRA!!!!

Humøret: OPTIMALT!!!
Lyden: Mit hjerte der banker deruda' i en glädesrus ♥
Vejret: Solen skinner, temp. sagde +16 da jeg körte... SCHÖNES!

I al min panik her på det seneste, er det ved at väre lidt siden jeg har fået lettet mit hjerte herinde sidst!
Men NU! NU er der ting at skrive om! I forgårs var det 1 år siden jeg havde min förste vagt på jobbet - Nöj hvor er tiden gået hurtigt!
I går var det et år siden vi fik bilen - og den ser (nästen) ud som ny endnu! Vi er hinandens bedste venner og havde på hendes födselsdag kört 30303 (vildt, ikke??) km sammen!!
I dag skulle vores lejlighed ses efter af en fra boligselskabet for at blive godkendt til et intern-flyt i tilfälde af at vi skulle blive godkendt til den lejlighed vi sögte på for et par uger siden - på samme vej som vi bor nu - men i 2 plan og med 2 badevärelser, ekstra sovevärelse (30 kvadratmeter större end den vi har nu) så vi har ryddet op og gjort rent heeeeeele natten (gik i seng halv fem i morges - og op halv otte for at fortsätte) for at alt skulle väre shiny til 11.15!
Og det BLEV det! Og kort tid efter blev vi ringet op at vi er blevet godkendt!!!!! Så nu skal vi altså flytte!
1. juli.... Virker som om vi får lidt at se til den måned - men hva' det klarer vi nok! Kan håbe vi kan overtage den lidt för... Åååh jeg har lyst til at SKRIGE, så glad er jeg! Men jeg sparer jer for det! Må hellere slutte romanen nu - og så pröve at skrive lidt oftere i stedet :)

Er livet ikke bare herligt?

tirsdag den 7. april 2009

Humøret: Super!
Lyden: DANSK! Hooray ♥
Vejret: Har väret +12 i dag, temmelig skyet, men alligevel forårsagtigt!

Synes det går rigtig godt! Det er lige som om tingene vender nu, og alt ser lidt lysere ud...
Dejlige og positive familiesammenkomster, masser af bryllupsplanlägning og får også set lidt til- og ikke mindst snakket med vennerne! Desvärre ses vi ikke så tit som jeg kunne önske, men vi ved altid hvor vi har hinanden!

Denne uge er lidt speciel idet at vi har dansk invasion på kontoret! Thomas og jeg er her for en gangs skyld samtidig, og det er super hyggeligt. Heldigvis er telefonerne ikke rödglödende, så der er tid til at vedligeholde modersmålet ;)

I dag stod der vasketöj på programmet, og så kom jeg endnu engang frem til samme konklusion - strömper er djävlens värk! Er der noget jeg hader, er det at lägge strömper sammen! Til alt held var min herlige ven Barzin på besög, og gav en hjälpende hånd med strömpesammenlägningen, så jeg ikke nåede at gå helt amok over det :)

Nu skulle jeg måske luske tilbage til arbejdet, da kedelige papirer jo ikke sorterer sig selv :D

Ha' det herligt i foråret!!!

lørdag den 28. marts 2009

ZzZZzZzzZZzzZZZzz

Humøret: Fint, men er godt nok trät!
Lyden: 3 doors down - Kryptonite ♥ ELSKER den sang!♥
Vejret: Overskyet - men tört!!!

Så, nu närmer fri-ugen sig med hastige skridt. Det er også snart tilträngt! Körer nu på 8. dag - og har bare så meget derhjemme jeg gerne vil have ordnet. Vasketöjet hober sig op, akvariepumpen kunne godt tränge til en omgang - og så satser jeg på at hvis jeg pakke vintertöjet väk, fatter vejrguderne et hint, og giver os solskin!!
Gläder mig dog rigtigt meget til i morgen, sol eller ej. Skal til Ullared og möde halvdelen af familien - og bytte nogle fejlköb... Bliver super hyggeligt er jeg sikker på :)
Er stadig totalt i bryllups-mode, så regner med at lede efter servietter og den slags nu vi alligevel er der!

NU vil jeg snart gå hjem :)

mandag den 23. marts 2009

Til tops... :)

Humøret: På toppen - i bryllups-mode :)
Lyden: Banken på tasterne, der vidner om at det snart er tid til at gå hjem!
Vejret: Har været dejligt solskinsvejr i dag - lige nu ser det bare sort ud!

Nå, her sidder jeg så på arbejdet. Klokken nærmer sig fyraften, og det føles godt.
Har lært nogle nye ting i dag, jeg skal prøve at huske til i morgen - og fremtiden i øvrigt - men bortset derfra har det ikke på arbejdsfronten været en ret hård dag. Hjernen har ligesom bestemt sig for at kredse om et altoverskyggende emne - brylluppet!!! Flere og flere brikker falder på plads, og det er enormt skønt! Tror endda vi har bestemt os angående en ring :D

Noget andet jeg tænker en del på for tiden, er min tossede og skønne danske kollega Thomas... Nogle mener han er modig - andre at han har en skrue løs! Jeg tror jeg ligger lidt derimellem! Han har planer om at bestige Mont Blanc i juli, uden nogen erfaring på området! Han påstår han ved hvad han laver, og jeg håber og beder til at han har ret! Han vil altid have min fulde støtte - og jeg håber virkelig at hans 16-ugersprojekt kommer til at få en solstråle-slutning og at han bliver en STOR oplevelse rigere, og kan sige til os allesammen bagefter "HAHA, jeg gjorde det sgu!"
I dag startede hans blog, som bliver skrevet på blandet dansk og svensk som tiden går - men for dem der skulle være blevet nysgerrige kan jeg lige smide linket;

http://projektmontblanc.blogg.se/index.html

Tror jeg vil smutte for denne gang, så jeg kan få afsluttet de daglige pligter her og komme hjem i kassen!

/Camilla

tirsdag den 17. marts 2009

En STOR dag!!!

Humøret: HERLIGT :)
Lyden: Den herlige "Gives you Hell" med et band jeg ikke kan huske navnet på!
Vejret: Sol, og masser af det - men desværre også en masse blæst!

Har ikke skrevet i nogle dage nu, men er i Danmark, så der har været lidt andet på tapetet! I går fik jeg ENDELIG klippet køkkengardinerne (=ABBA-lignende pandehår med krøller i siden!) og sat lidt sommerlige solskinsstriber i, så nu kan man færdes frit i civilisationen uden folk tror man er helt fra den! Dejligt!
I dag er der også en masse på programmet! Om 1½ time tøffer jeg over på mors arbejde og så følges vi ad til Næstved hvor vi har en MEGET hemmelig mission! (Det starter på brude og slutter på kjole) og jeg er helt vildt spændt! Det bliver en kæmpe oplevelse, og føles bare enormt urealistisk! (Undskyld for alle udråbstegnene igen)
Når der er prøvet en masse og forhåbentlig kåret en vinder, går turen hjem - og derefter det jeg har set frem til i over en uge - afhentning af mit elskede porcelæn! Jeg tror i det hele taget at det bliver en lang men også enormt spændende og god dag.

torsdag den 12. marts 2009

Hvor gik det der forår hen?

Humøret: Sådan lidt blandet...
Lyden: Snart mig, der snorker
Vejret: SNEVEJR!!!

Halloooo... jeg elsker sne! Forguder sne! Men NU er vinteren faktisk ovre, og det var forår i går! Så KAN det jo ikke bare slå over igen nu... Jeg vil have forårs vejr! Solskin og fuglekvidder!
Se, nu er jeg tilbage ved alle udråbstegnene - bare fordi jeg er så muggen over det!
Og jeg er trät, for der er ingen der gider ringe til mig i dag - fatter slet ikke at det har väret sådan en stille uge! Helt utroligt.
Jeg avr jo til det her medarbejdersamtale-hallöj den anden dag, hvor vi snakkede om at der skal ske lidt for at fylde hullerne ud, når telefonen ikke ringer - og det er også på vej. Jeg skulle også have väret i gang med noget nu, men har ikke mulighed for at komme til de filer jeg skal bruge, för en eller anden giver mig tilladelse til det i morgen... Så i aften må jeg aktivere mig selv.

Kunne väre man skulle fyre op for et nyt afsnit af Desperate Housewives, nu man har muligheden for det :)

onsdag den 11. marts 2009

Heath Ledger lever videre!

Humøret: Godt :)
Lyden: Mig der gnasker melon-tyggegummi!
Vejret: Mørkt og koldt - men dagen har lugtet af forår! Solen var fremme - og det regnede ikke!!

Gad vide om nogen som helst nogensinde kommer til at läse alt det ävl jeg lukker ud her...?!
Nå men, må jo se det som en slags terapi for mig selv i det mindste!

Har lige bemärkee at noget gik i kage på min förste dag - som ikke var i 2008 men 2009 som alt det andet - men pyt nu med det!

Sidder på jobbet og har lige set Brokeback Mountain! Fantastisk film med fantastiske skuespillere - ikke mindst min elskede og savnede Heath Ledger! Jeg gör hvad jeg kan for at få en nogenlunde komplet samling af alle hans mindevärdige film, og i dag kom Brokeback med på listen - ikke en dag for tidligt! Den skal jeg se igen og igen - og igen!!! Heldigvis var der ingen der ringede mens jeg sad og snöftede - ellers kan man vel stadig skyde skylden på en forkölelse, hvis man lyder lidt snottet! Jeg synes selv, det var et kup til 99 svenske rubler!

Hmm, har flere gange bemärket det - men först nu fremgår det rigtigt tydeligt - jeg bruger ENORMT mange udråbstegn når jeg skriver. Fra nu af skal jeg tänke lidt mere på det, og pröve at genindföre punktummet. (Der var jeg lige ved at göre det igen (!!!!) )

Ved ikke om der er så meget mere at skrive om i dag - dejligt på jobbet, dejligt vejr, godt humör og en god film - så kan man ikke forlange mere, tror jeg. Näste projekt for aftenen bliver, at finde på gaver til alle de födselsdage der kommer nu. Vender snarligst tilbage for fortsat at dele ud af hverdagens små finurligheder :)

mandag den 9. marts 2009

Glæderne ved et fælles vaskeri...

Humøret: Godt men synes det er træls med hovedpine
Lyden: Eric Hutchinson/Rock'N'Roll
Vejret: Mørkt, trist og vådt...

I dag blev min fine nye cykel indviet på turen ned til skolen med Samuel! Helt fantastisk! Glæder mig mere og mere til foråret rigtigt kommer! Skal stadig have indkøbt en efeu-ranke i ægte plast til dekoration af cykelkurv, og naturligvis en cykelhjelm!!

Efter aflevering af knægten, skulle jeg hjem til mit vasketøj - der jo ikke vasker sig selv...
IKKE FØR I DAG i hvert fald... jeg satte maskinerne i gang og gik hjem og rumsterede lidt inden jeg skulle over og hente det tørre og sætte det våde i gang - men så så jeg til min overraskelse at der var en anden kvinde i færd med at lægge sengetøjet sammen - VORES sengetøj... Maskinerne buldrede deruda' med hendes tøj - og vores undertøj hang på snoren - må tilstå at jeg blev ret paf - og hun udbryder som om det var det mest naturlige i verden at "Ja, jeg har altså hængt dit tøj op, og det her er tørt..."
Hmmm... jeg har altid joket om hvor rart det ville være hvis vasketøjet gik i byen beskidt og kom hjem rent, tørt og sammenlagt - men havde måske ikke forestillet mig at det skulle foregå på den her måde... jeg sagde bare "Øhh nå..." til hendes forklaring - tog mit tørre tøj og gik hjem med en underlig fornemmelse...
Tanken er måske sød nok, men der er vel en grund til at man sætter en vasketid - og der var 30 min tilbage af den jeg havde sat - og der regner man vel med at have sine sure underbukser i fred for fremmede naboers fedtede fingre... eller er jeg helt gal på den?

Jeg besluttede mig i hvert fald for, at det var for underligt og grænseoverskridende til at passere ubemærket - så jeg skrev en lille seddel om, at det var en fin tanke - men at hun gerne en anden gang, hvis hun var i tidsnød med vasketøjet, liiige må banke på døren og spørge om hun må komme til, fremfor selv at begynde at rode med vores tøj... så må vi se om jeg hører noget tilbage...

Nå, måske skulle man tilbage til arbejdet - hvor alting lader til at gå okay i dag, da der ikke er så mange der ringer :D Dejligt!