Om mig

Mit billede
Jeg er en i midten af tyverne, og flyttede for nogle år siden fra Slagelse på Vestsjælland til Sverige, for at være sammen med en dejlig mand! Den 11. juli 2009 blev vi gift - på begge vores forældres bryllupsdag! Jeg elsker at læse, bage og hygge mig med familien - og når jeg tager mig sammen, synes jeg det er sjovt at klippe-klistre.

mandag den 9. marts 2009

Glæderne ved et fælles vaskeri...

Humøret: Godt men synes det er træls med hovedpine
Lyden: Eric Hutchinson/Rock'N'Roll
Vejret: Mørkt, trist og vådt...

I dag blev min fine nye cykel indviet på turen ned til skolen med Samuel! Helt fantastisk! Glæder mig mere og mere til foråret rigtigt kommer! Skal stadig have indkøbt en efeu-ranke i ægte plast til dekoration af cykelkurv, og naturligvis en cykelhjelm!!

Efter aflevering af knægten, skulle jeg hjem til mit vasketøj - der jo ikke vasker sig selv...
IKKE FØR I DAG i hvert fald... jeg satte maskinerne i gang og gik hjem og rumsterede lidt inden jeg skulle over og hente det tørre og sætte det våde i gang - men så så jeg til min overraskelse at der var en anden kvinde i færd med at lægge sengetøjet sammen - VORES sengetøj... Maskinerne buldrede deruda' med hendes tøj - og vores undertøj hang på snoren - må tilstå at jeg blev ret paf - og hun udbryder som om det var det mest naturlige i verden at "Ja, jeg har altså hængt dit tøj op, og det her er tørt..."
Hmmm... jeg har altid joket om hvor rart det ville være hvis vasketøjet gik i byen beskidt og kom hjem rent, tørt og sammenlagt - men havde måske ikke forestillet mig at det skulle foregå på den her måde... jeg sagde bare "Øhh nå..." til hendes forklaring - tog mit tørre tøj og gik hjem med en underlig fornemmelse...
Tanken er måske sød nok, men der er vel en grund til at man sætter en vasketid - og der var 30 min tilbage af den jeg havde sat - og der regner man vel med at have sine sure underbukser i fred for fremmede naboers fedtede fingre... eller er jeg helt gal på den?

Jeg besluttede mig i hvert fald for, at det var for underligt og grænseoverskridende til at passere ubemærket - så jeg skrev en lille seddel om, at det var en fin tanke - men at hun gerne en anden gang, hvis hun var i tidsnød med vasketøjet, liiige må banke på døren og spørge om hun må komme til, fremfor selv at begynde at rode med vores tøj... så må vi se om jeg hører noget tilbage...

Nå, måske skulle man tilbage til arbejdet - hvor alting lader til at gå okay i dag, da der ikke er så mange der ringer :D Dejligt!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar