Om mig

Mit billede
Jeg er en i midten af tyverne, og flyttede for nogle år siden fra Slagelse på Vestsjælland til Sverige, for at være sammen med en dejlig mand! Den 11. juli 2009 blev vi gift - på begge vores forældres bryllupsdag! Jeg elsker at læse, bage og hygge mig med familien - og når jeg tager mig sammen, synes jeg det er sjovt at klippe-klistre.
Viser opslag med etiketten gastric bypass. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten gastric bypass. Vis alle opslag

torsdag den 28. april 2011

Baby, I was Born This Way...

Så kom onsdagen. Vejret har ikke været så suverænt i dag - dog har det stadig været ok varmt og tørt, men der var mange skyer.
Derfor var det heller ikke helt så trist at skule være huslig i dag. Jeg fik startet dagen med en god svømmetur - og der var meget få andre mennesker, lige som jeg bedst kan lide det!
Da jeg kom hjem var det tid til at vaske (MEGET!) tøj! Heldigvis var der to tider i træk, som var fri, så jeg kunne tage det stille og roligt! Jeg fik i mellemtiden set de to afsnit af Glee, som jeg var kommet bagud. Jeg eeeeeeelsker altså den serie. Deres temaer og budskaber er altid så stærke og gode, og det er rigtigt fedt, når et helt (ekstra langt!) afsnit kan handle om, at man skal elske de små særheder og forskelligheder ved andre - men først og fremmest ved sig selv! Og den store finale med Born this way, hvor hver især har en t-shirt på med deres egne største brister skrevet - åh, man bliver jo helt rørt!

Til aften grillede vi - Samuel havde bestilt spareribs, så sådan blev det. Det smagte rigtigt godt, men det var svært at tygge kødet helt fint, så det rumsterede en del da det nåede maven.
Og så blev det dagen, hvor vi gav efter! Junior har nu fået en facebook-konto. Den er overvåget af os, og sat til at være så lukket for "ikke-venner" som den kan, og så må vi se, om det kan fungere! Da han gik i seng, hørte jeg ham sige til Daniel "Altså, i dag gik mit største ønske i opfyldelse! Jeg fik Facebook!"
Jaja, man er vel ikke barn af 2000-tallet for ingenting ;)

Nu er det blevet sengetid igen, for en halvgammel kone på 24 år og 11 måneder! Hvis jeg vågner frisk og frejdig i morgen, kan det være at jeg snupper en ekstra svømmetur, meeeeeen det kan jo også være at det bliver en slapper-torsdag! Vi får se :)

Dagens soundtrack har været. fra Glee, sæson 1, da sæson 2-hitsne ikke er til at opdrive her til lands! Men når jeg ikke har været bænket foran afsnittene, har jeg rendt rundt med mine fiiine lilla hovedtelefoner og mimet med på alle sangene :D Det ER bare sjovere at ordne vasketøj med "Don't stop believin'" og "Jessie's girl" i ørerne!

Har jeg forresten præsenteret mine hovedtelefoner før? ellers får I dem her;
Plattan hedder de, og kommer fra Urbanears (http://www.urbanears.com/) - er de ikke fiiiine?

søndag den 10. april 2011

Solskin og friweekend!

Ih, hvor er det skønt, når havedøren kan stå åben. Kattene eeelsker det også, de springer rundt og nyder solen og de andre katte fra området.
Jeg føler mig også enormt frisk - ved ikke om det er solen - det, at jeg har fri - eller det, at jeg gik i seng allerede inden midnat i går! Stod op lidt over ti i dag, så jeg har vist fået min skønhedssøvn :D
På programmet i dag står oprydning herhjemme. Har et halvt ton vasketøj der skal lægges sammen og på plads, køkkenet skal have en omgang - og hvis det bliver tid til det, har jeg nogle papirer der skal sorteres.
I eftermiddag skal vi ud til svigerne og vaske bil. Både indvendigt og udvendigt, så min lille Fådde er klar til at flytte hjemmefra på onsdag!

I går var også en super dag - vi var på besøg hos mandens faster og onkel og den ældste af kusinerne, der havde sin mand og deres to dejlige piger med. Vi havde et Hello Kitty-påskeæg med til dem hver (altså, pigerne...) og det var en succes! Det var rigtigt hyggeligt at se dem allesammen, det føles som om det var 100 år siden sidst.
Det var jo lørdag i går, så begge svenskerne ville have lørdagsslik. Vi var inde i sådan en rigtigt stor slikbutik der ligger på vej mod Alingsås, og først havde jeg tænkt mig ikke at gå med ind - men følte ikke der var nogen fare på færde, så jeg gik med alligevel. Jeg blev slet ikke fristet - synes nærmere det var lidt kvalmt med den der over-søde dunst der var derinde. Jeg snuppede mig en Pepsi Max og en pakke Läkeroler - og havde det fint med det! Det føles rigtigt godt.
Nede hos "faster" var der en masse dejlig mad - også noget jeg kunne spise uden problemer. Til dessert var der is - der spiste jeg et æble og da de andre spiste kanelsnegle spiste jeg en pære - og jeg føler mig VIRKELIG ikke snydt! Særligt ikke når jeg ved, hvad belønningen er, for at ændre sine dårlige vaner.

Fredag er jo min ugentlige vejedag, og i fredags var vægten virkelig eksemplarisk! Der var røget 2,2 siden fredagen inden, og det betyder at jeg har tabt 23,4 i alt, siden 20. januar... Det er simpelthen bare så skønt!
Selvom jeg normalt ikke er modig nok til at sætte delmål, har jeg valgt at gøre det nu! Inden min fødselsdag i slutningen af maj, vil jeg have tabt 33,3! Det burde kunne lade sig gøre - særligt med svømningen og alting. Jeg vil i hvert fald gøre mit for det. Det vil betyde at jeg når et nogenlunde rundt tal - og så har 3 altid været mit yndlingstal, så det er vel passende til min fødselsdag? :D
Vi får se om min krop er enig med mit hoved!

Nå, nu må jeg hellere lette min bagdel fra sofaen og komme i gang med dagens gøremål!

Nyd solen, hvis den også er fremme hos dig!

tirsdag den 5. april 2011

Så prøver vi eeeen gang til!

Jeg faldt endnu engang af på den mht. skriveriet, så nu prøver jeg at give den en skalle igen! Det er jo år og dage siden - og der er sket rigtigt meget. De fleste ting kommer jeg nok ind på i fremtiden...
Lige pt. er det, der fylder mest min gastric bypass som jeg fik den 28. februar. Min vægt var stukket helt af fra mig, og alle mine mislykkede forsøg var begyndt at gå mig på nerverne - derfor den drastiske beslutning!

Jeg blev opereret i Borås, og både sygehuset og personalet har været helt fantastisk! Egentlig skulle jeg have været opereret den 14. februar, og jeg kom da også i narkose og fik skåret huller i maveskindet - men blev lukket sammen igen med hele mavesækken i behold. Det eneste lægen havde gjort, var at tage prøver fra min lever, der så lidt tvivlsom ud... Den besked chokerede mig en del, fordi grunden til han tog prøver, var naturligvis at han ikke kunne sige, om det han så på leveren, var godartet (=gammelt arvæv) eller noget djævelskab.
Desværre var det første jeg tænkte jo, at nu ville min verden gå under igen - fordi jeg mistede min far i marts 2010, pga. en ond kræftsygdom, der startede i hans tarm, men spredte sig til leveren (og det rev bare op i nogle psykiske sår, der slet slet ikke er helet endnu).
Der skulle gå en uge, inden jeg fik svar - og lettelsen var til at tage og føle på, da lægen ringede, og fortalte at alt var i sin skønneste orden - prøverne havde vist, at det bare var gammelt arvæv (fra den sprængte blindtarm jeg fik fjernet da jeg var 6!!) Jeg fik så min nye operationsdato i ugen efter, og dér gik alt efter planen!

Inden operationen var jeg på pulverkur, som jeg startede med den. 20. januar - fra sygehusets side hedder det, at man er nødt til at tabe sig en del inden operationen, for at leveren skal blive mindre, så der er bedre plads til at rode rundt under selve operationen - men det havde også en stor betydning for mig mentalt, i og med at jeg skulle holde mig til mine 5 poser pulver-snask om dagen, og KUN indtage flydende. Så kommer man ligesom ind i en anden rytme og tankegang, end når man spiser almindeligt, synes jeg.
Den første uge efter operationen stod den på udelukkende flydende kost i form af mælk/juice/suppe. De efterfølgende 3 uger stod den på mos, blendet mad og knækbrød - og nu er jeg i gang med "almindelig" mad, i små portioner.
Det er jo alle vaner i forbindelse med det at spise, jeg skal have lavet om på. Hvad jeg spiser, hvor hurtigt jeg spiser, hvor meget jeg spiser og hvornår... Virkningen efter operationen varer jo heller ikke evigt - så det, det handler om er, at indstille sig på et helt nyt liv - og så følge det altid!

So far har jeg ikke haft nogen problemer - hverken med de store "ulovlige" fristelser eller for den sags skyld dumping (voldsomt fysisk ubehag som en del gastric bypass-opererede får, hvis de spiser forkert/for hurtigt eller helt umotiveret). Jeg troede faktisk at det skulle være meget værre - at man ville få helt vilde cravings efter alt muligt "griseri", men sådan har det ikke været. Jeg havde det mens jeg spiste flydende - der ville jeg bare heeeeele tiden have noget, der knasede eller bare skulle tygges! Det får jeg jo heldigvis nu, så nu er der ingen ko på isen!

Nå, det var vel et meget pænt (gen-)startindlæg, så jeg må hellere hoppe i kassen - mit mål denne uge er, at vende døgnet den rigtige vej igen - og gå i seng SENEST kl. 01.00 - det gik ikke rigtigt godt i går - ugens første dag, og klokken var 4 inden jeg lå i sengen. Så i dag vil jeg være eksemplarisk. Jeg skal også være frisk i morgen, hvor der vanker både vasketid og svømning. Mere om det i morgen!

Godnat :)